Vejviserens historie
Hans Holck, 1726-1783,
dansk udgiver og filantrop. Efter
udstået købmandslære kom han til
København, hvor han sammen med en
kompagnon i 1759 åbnede et
adressekontor, der udgav
Adresseavisen. Som flittig
forlægger grundlagde Holck bl.a.
Københavns Politiske Vejviser i
1770.
Med sine 80.000
indbyggere var København selv efter
moderne målestok ved at være en
større by, hvor man ikke længere som
i provinsens små købstæder kunne
være sikker på, at man blot kunne
spørge sig for, når man skulle finde
frem til en bestemt person.
Københavns Politiske Vejviser blev derfor hurtigt
et efterspurgt hjælpemiddel, og der
var basis for at udgive
publikationen år efter år.
Efter Hans Holcks død i 1779 blev vejviseren videreført af flere forskellige udgivere og vejvisernavnet blev ændret flere gange, alt efter hvilket indhold man valgte at oplyse om, frem til 1882 hvor loven om næringsfrihed trådte i kraft.
Udgivelsen af vejviseren blev nu overladt til en af byens ledende embedsmænd, stadskonduktør Elias Christian Thorvald Krak (1830 - 1908).

